About

ABOUT

Terminalerne er Københavns nye og ambitiøse byrumsprojekt: et oplevelsesvenue rigt på udsigt, vand og muligheder. Helt for sig selv, men midt i det hele.

Terminalerne blev indviet d. 2 maj 2014. Bygningerne er designet af Christensen & Co. Arkitekter, og de er opført med ønsket om at skabe en synlig og markant signalværdi for København: Fremtidens Nordhavn er en grøn og bæredygtig bydel, og det afspejler sig i de lyse naturmaterialer, kubiske glaspartier og græstage, der tilsammen udgør Terminalerne. Bygningernes centrale placering på Krydstogtkajen byder velkommen til hovedstaden med et klart signal om bæredygtighed og grønne tanker.

Beliggenheden understreger de nye bygningers unikke karakter. Blot fem meter fra kajen, og med en imponerende udsigt over Københavns skyline, tilbyder de nybyggede Terminaler et eksklusivt set up, der kan danne ramme om alt fra konferencer, møder og messer til koncerter og middage. TAP1 råder over Terminal 1 og 2 hvert år fra oktober-april, på hver 3500 m2. Hver terminal er godkendt til at rumme op mod 2300 gæster.

Udformningen af de nyopførte venues giver mulighed for afholdelse af alt fra intime koncerter til større events, og med mulighed for komplette løsninger, og et stærkt samarbejde om fx teknisk produktion og catering, vil Terminalerne være det oplagte valg for enhver, der ønsker at tilføre noget ekstra ved afholdelsen af en særlig begivenhed.